MotionDANMARK samarbejder med udvalgte motionsløbsarrangører om
optimering af alle aspekter af motionsløbene.

Vi har netop indgået motionspartnerskab med Fredericia Løbeklub
om Hannerup Løbet den 26. august med omkring 3000 deltagere. Og
endnu en aftale med Fredensborg Atletik Klub er ved at falde på
plads om Esrum Sø Rundt, som I år fejre 40 års jubilæum.
Se alle arrangementerne i MotionDANMARK Kalenderen her og
tilmeld dig dit lokale arrangement
Baggrunden for MotionDANMARK Kalenderen
Danskerne foretrækker i dag løb og gang, når de skal ud at
motionere. Over hele landet er der et hav af forskellige motionsløb
og gangarrangementer, hvor motionisterne mødes for at løbe og
gå.
Der er arrangementer med under hunderede deltagere, og der er
arrangementer med tusindvis af motionister. Distancerne varierer
fra nogle få kilometer til maratonløb på 42 kilometer. Nogle få
løber endda længere.
Arrangementerne foregår på landeveje, motorveje, over broer, i
forlystelsesparker, i indkøbscentre, i skov og på strand. Overalt
hvor man kan løbe og gå.
Nogle arrangementer giver unikke oplevelser og høj kvalitet. Andre
tilbyder blot en rute og en tid.
Vi tror på, at kvalitet betyder noget. Så meget, at det er
afgørende for hvilke arrangementer, man som motionist vælger at
deltage i.
I MotionDANMARK Kalenderen prioriterer derfor kvaliteten, og at
der er gjort ekstra ud af oplevelsen. Med alle arrangørerne har
MotionDANMARK indgået et motionspartnerskab. Formålet med
partnerskaberne er, at vi vidensdeler og i fællesskab udvikler
arrangementerne, så vi giver deltagerne bedre og sjovere
motionsoplevelser.
Det sikrer, at klubberne i Dansk Atletik Forbund leverer de bedste
oplevelser til dem der løber og går i Danmark!
Pengene går til foreningslivet
MotionDANMARK Kalenderen
afholdes som beskrevet af foreningerne under Dansk Atletik Forbund.
Det betyder, at overskuddet fra arrangementerne går til klubbernes
arbejde med børn, unge og voksne fra motionister til
eliteudøvere.
MotionDANMARK Kalenderen er sponsoreret af Tryghedsgruppen.
Hvad kan din forening få ud af at have et arrangement med i
MotionDANMARK Kalenderen?
MotionDANMARK giver foreningerne en række tilbud, der alle er
gratis.
- I bliver en del af et arrangørfællesskab, hvor vi inspirerer
hinanden og videndeler i forhold til den fremtidige udvikling af
vores arrangementer
- I får gratis deltagelse i workshop for arrangører, hvor der kan
hentes endnu mere inspiration fra andre løbsarrangører
- I får hjælp til synlighed og mere omtale af jeres løb
- I får startnumre til VM Halvmaraton som præmier. Ved alle
arrangementer i Kalenderen er der mulighed for at vinde et
startnummer til VM Halvmaraton i København 2014.
- I kan få en gratis DAF-opmåling, så ruten er præcis den
distance, som I lover deltagerne
- Vi kan komme med udstyr til jeres set-up i start og mål
- Vi kan komme med Motionsby for børnene, hvor de kan prøve
kræfter med en række aktiviteter, som tager udgangspunkt i
atletikkens løb, spring og kast
Vi kommer ud til jeres arrangement med vores trailer med det
udstyr, som i ønsker at låne.
Alt i alt en super kalender med super arrangementer - vi håber,
at vi ses derude i det danske motionslandskab.