Jeg skiftede til 800m
distancen i år 2000 efter en række alvorlige skader gjorde det
umuligt for mig at fortsætte med at løbe 400m hæk. Stod det til mig
havde jeg nok bare løbet 400m, men jeg var realistisk nok til at
vide, at min hurtighed ikke rakte til at løbe 400m på
internationalt niveau. Og jeg er af den overbevisning, at man ikke
vælger sin distance, den vælger dig. Jeg havde allerede som 400m
hækkeløber løbet nogle rimeligt gode 800m tider indendørs, så jeg
vidste godt, hvor mit potentiale var størst.
Ikke så let at blive dus med
Men en ting var at indse, at 800m var min distance. At blive dus
med den var noget helt andet. Jeg mener stadig ikke der findes en
mere krævende distance end 800m. I starten var jeg rædselsslagen
når jeg stod på startstregen, og diskuterede med mig selv om ikke
jeg bare skulle udgå. Det tog nogle år at oparbejde den nødvendige
udholdenhed til faktisk at kunne nå til 600m og stadig have noget
at skyde med. Og egentlig nåede jeg det aldrig til fulde, men dog
nok til ,at det er som 800m løber jeg har været højest placeret på
verdensranglisten på trods af at konkurrencen er hårdere end på
400m hæk.
Alsidig træning og store krav til udøveren
For at løbe stærkt på 800m skal man træne meget varieret. Man
skal have en god grundform, så man slipper ikke for at løbe nogle
kilometer om vinteren, man skal også have en høj maksimal
iltoptagelse, hvilket man træner ved at løbe intervaller eller
tempoture lige omkring syregrænsen. Men disse to typer træning er
slet ikke nok. Man skal derudover have en høj syretolerance og være
god til at producere mælkesyre. Ellers vil man bare føle at man
løber alt hvad man kan på de to omgange, men man kan ikke komme op
i tempo, og bagefter er man ikke specielt træt. Nej, en 800m løber
skal kunne æde sig selv.
Syretræning er nok den vigtigste forskel på
langdistance og mellemdistance. Tænk på, at en kvindelig eliteløber
skal kunne løbe omkring 24 km i timen og holde det i 2 minutter
(2.30 min/km). Det kræver mere end bare god kondi at komme op i det
tempo. Så ud over syre og udholdenhedstræningen skal man også træne
styrke, teknik og hurtighed. Og selv da, skal man lære
at forstå distancen: Kende sine egne styrker og begrænsninger og
tage lynhurtige taktiske beslutninger undervejs i løbet. Der
er mange forskellige måder at disponere en 800m på. For
eksempel så lå hende der vandt VM i 2011 bagerst efter 400m, men
indhentede så de andre da de begyndte at syre til efter 600m.
800 meter - et spørgsmål om viljestyrke
Jeg har lært at elske 800m distancen for dens intensitet. Der er
ikke noget tidspunkt i et hurtigt løb, hvor man bare ligger og
driver den af. Man skal hele tiden forsvare sin position i feltet
eller vurdere om det er tid til at rykke, og efter 500m er man så
træt, at man skal koncentrere sig ekstremt for at holde teknikken.
De sidste 200m handler mere om viljestyrke end noget andet. Alle er
trætte, men det gælder om at fighte. Der er ikke noget der er
afgjort på forhånd. Hvis favoritten har en dårlig dag, eller
disponerer sit løb forkert, så har man en chance…