I efteråret og om vinterentrænes nogenlunde som en 5 eller 10
km-løber med henblik på at forbedre hjertekredsløbssystemet, dvs.
konditionen. Dette gøres ved hjælp almindelige løbeture og 1-2
intensive pas om ugen i form af fartleg, tempoløb eller lange
intervaller.
| Fartlegspas |
6-10 * 2 min hurtigt løb med 2 min roligt løb imellem
(Notation: 8 * 2 min FL <2' roligt løb> + 5 km
opv+afj.)
5+4+3+2+1 min hurtigt løb med 2 min roligt løb imellem
8 km med 800m ryk efter 2, 4 og 6 km |
| Tempoture |
2½-4 km i 5 km konkurrencehastighed (Notation 3 km TT + 5 km
opv+afj.)
2 * 3-4 km med 4 min pause i 10 km konkurrencehastighed |
| Intervaller |
4-5 gange 1 km med 3-4 min pause (Notation: 5 * 1 km INT
<3½'> + 5 km opv+afj.)
1.4 + 1.2 + 1.0 + 0.8 km med 4 min pause
2 * 1.2 km med 4 min pause + 3 * 800m med 3 min pause
|
NB: Forud for alle intensive pas løbes ca. 2½-3 km eller 12-15
min rolig opvarmning og efterfølgende 2-2½ km eller 10-12 min rolig
afjogning.
Styrketræning!
800m-løberen bør dog også træne styrketræning for både ben og
overkrop (særligt mave-ryg) ligesom øvelser der træner løbeteknik
og løb på forfoden kan anbefales om vinteren. Sprintløb op ad bakke
en gang om ugen er en god afveksling, som har effekt på løbeteknik
og træner afsæt, forfodsløb samt vedligeholder hurtigheden.
Indendørs for den ambitiøse
Den
meget ambitiøse 800m-løber har i løbet af vinteren en kort
indendørs-sæson af nogle få ugers varighed, hvor der trænes meget
intensivt, næsten som om sommeren, dette for at bibeholde
konkurrencefokus, den taktiske fornemmelse og få kroppen op i
800m-gear, populært sagt så den ikke "glemmer" hvad den træner til.
Har man ikke adgang til indendørs løbebaner eller løbebånd (pas på
med syrepas på bånd, risikoen for at snuble af udmattelse er
tilstede!) må perioden springes over, da alt for intensiv træning
er risikabelt i forhold til skader i koldt og fugtigt vejr.
Forår = intensitet
Når foråret nærmer sig og det bliver lunere intensiveres
træningen samtidig med at kilometerantallet skrues lidt ned som
kompensation, således at det er muligt at overkomme
træningen. Typisk løbes nu 2 intensive konditionspas om ugen.
Det kan f.eks. være
- 3 serier af 3 * 400m med 1 min pause ml. intervallerne i
serierne, og 4 min pause mellem serierne (Notation: 3 * (3 * 400m)
<1'> / <4'>)
- 8 * 500m med skiftevis 1 og 4 min pause
- 3 * 1 km med lidt længere pauser, 4-5 min.
Altså en smule kortere i samlet distance, lidt kortere
enkeltintervaller og/eller med længere pauser end vinterpassene.
Derved løbes med en hurtigere kilometertid, men pulsen kommer i
løbet af få intervaller op og det er stadig konditionstræning.
Styrketræningen og løbetekniktræningen bibeholdes, og suppleres
nu med forskellige former for springtræning eller mere
sprinttræning, i et forsøg på at omsætte den øgede styrke til en
mere kraftfuld skridtafvikling og mere naturligt forfodsløb.
Konkurrencesæsonen
I konkurrencesæsonen(om sommeren) introduceres en ny og meget
central intervaltræningsform, som sjældent bruges af
langdistanceløbere. Intervaltræningsformen kaldes populært
"syretræning" fordi man, ja, virkelig syrer til på disse. Det
handler om at løbe i, eller en smule hurtigere end, 800m-tempo, men
samlet set noget over 800m i løbet af træningspasset. Gode pas er
f.eks.
- 3 * 600m med 10 min pause imellem (Notation 3 * 600m INT
<10'> + 5 km opv+afj.)
- 600+500+400+300+200+100m med 6, 5, 4, 3 og 2 min pause
- 3 serier á 3 * 300m med 1½ min pause ml intervallerne i
serierne og 6-8 min seriepause
Altså pas af 1500-3000m længde med relativt korte løb og lange
pauser foruden naturligvis opvarmning og afjogning. Det er vigtigt
for at blive skarp at man virkelig presser sig selv på disse pas og
hvert enkelt interval skal løbes så hurtigt at man syrer til og har
svært ved at holde farten på de sidste 50-150m, mens den lange
pause gør at man (næsten) bliver helt frisk imellem.
Træningseffekten er i høj grad på muskelniveau (i modsætning til
konditionstræning, som er kredsløbstræning) og du vil opleve at
trætheden kommer pludseligt, at du kan få kvalme og hovedpine og
bliver træt på en helt anden måde end efter lange intervaller eller
ved distancetræning.
|
Som medlem af en klub Dansk Atletik Forbund er der
rig mulighed for også på motionsbasis at løbe 800 meter via f.eks.
forbundets Baneturnering og en række
andre stævner.
|
Nogle af disse pas kan med fordel løbes som små konkurrencer med
løbekammeraterne eller med taktiske elementer, hvor man løber den
første del af intervallet i et moderat tempo og én løber så er
blevet "prikket" af træneren og skal starte en sprint på et givent
signal, hvorefter alle andre skal forsøge at følge trop og
oversprinte. Der findes utallige sjove og udfordrende måder at
træne det taktiske element og evnen til at være årvågen, lave
temposkift osv. på i små grupper samtidig med at man træner evnen
til at løbe selvom benene er syret helt til.
Det er ikke sådan at alle sommerintervaller skal være af
ovenstående type, indimellem løbes også mere konditionsagtige pas,
ligesom bakkesprint og almindelige sprintpas også skal være en del
af træningen. En tommelfingerregel er at ca. 2/3 af alle
intervalpas skal være syreintervaller.
Syretræning
Syretræning skal kun laves om sommeren, og eventuelt i
vinterkonkurrenceperioden, da det er en mentalt hård træningsform,
som de fleste kører sur i efter et stykke tid, men også fordi man
om vinteren skal bruge kræfterne på at opbygge sin kondition. Det
kræver længere og mere vedholdende træning at forbedre dén, og den
skal holde over sommeren hvor syretræningen har førsteprioritet. En
god kondition er afgørende for at kunne restituere i pauserne på
syretræningen og dermed gennemføre mere syretræning og med større
udbytte. Det sidste argument for ikke at træne syretræning om
vinteren er også at det i relation til skader er risikabelt at lave
denne type træning om vinteren. For de mest intensive pas, dvs.
også sprintpassene, gælder i det hele taget at man skal varme
ekstra grundigt op og helst løbe dem på tørre, lune
dage.
Konkurrenceperioden
I konkurrenceperioden er det vigtigt at langt det meste fokus er
på de intensive pas men almindelig løbetræning minimeres for at
sikre optimal restitution imellem. Det er også vigtigt udnytte
vinterens og forårets opbyggede styrke til at lave sprint- og
springtræning. En blandt flere gode grunde til at have styrketrænet
overkroppen er nu for at bare god balance og kunne trække med arme
og bryst ifm. spring- og sprinttræningen for derved at få mere ud
af denne, foruden at det kræver lidt fysik ikke at blive "skubbet
rundt" når man løber i et felt.
Formtopning
Den sidste uge op til sæsonens vigtigste konkurrencer reduceres
løbetræningen yderligere, men det er vigtigt at bibeholde høj
intensitet. Der bør løbes intensive syrepas lige op til
konkurrence, dog skal man holde en anelse igen og løbe en smule
kortere og/eller undlade at presse dig maksimalt.
Det er muligt at løbe en del 800m-løb på en sæson, da
restitutionstiden efter løb er nogenlunde den samme som efter
syrepas og således er 10-12 løb over en sommer meget almindeligt.
Så man får hurtigt erfaringer både i forhold til taktik,
formtopning mv.
Rigtig god træning!