"Jeg startede med at løbe, da jeg fik børn. Før
spillede jeg håndbold, men det blev for besværligt, da børnene kom
ind i billedet. Så var det nemmere at løbe sig en tur, når det lige
passede ind i programmet", siger Mogens, der i 1992 løb sit første
maratonløb.
intervaltræning">Læs også: Sådan bruger du
intervaltræning
"Herefter begyndte jeg at interessere mig mere og mere for
langdistanceløb og kort tid efter prøvede jeg det første maraton.
Det blev dog kun til det ene det år", siger han. Derefter skulle
der gå hele 3 år, før Mogens igen løb den lange distance, men
herefter blev han for alvor bidt af det: "Efter de første 10
maratons blev jeg for alvor bidt af distancen. Der er noget helt
fantastisk ved at presse kroppen til det yderste og vide, at det
kan JEG godt", siger Mogens og fortsætter:
"Der er gået konkurrence i det for mig. Jeg løber for at presse mig
selv og se, hvor mange maratons jeg kan komme op på. For mig gælder
det ikke om at blive hurtigere, men at gennemføre flest muligt. Jeg
vil rigtig gerne op og løbe 400 maratons, inden udgangen af 2012.
Derfor løber Mogens heller ikke efter nogle specielle
løbeprogrammer, som skal gøre ham hurtigere og bedre:
"Jeg tror ikke, der findes nogle løbeprogrammer til
nogen som mig. F.eks. har jeg ikke behov for at restituere så meget
som mange andre. Løber jeg et maraton den ene dag, er det ikke
noget problem for mig at løbe 15 km dagen efter. Der ved jeg godt,
jeg er meget heldig", siger Mogens.
Koster på familiekontoen
Når man løber så meget som Mogens (6 gange om ugen 12-15 km +
maratons) er det klart, det har nogle omkostninger på andre området
i livet. Det ved Mogens alt om:
"Jeg kan huske, at mine venner nogle gange sagde: "Det kommer til
at koste dig dit ægteskab", men jeg tror nu ikke, det var
det, der var afgørende for, at jeg er blev skilt. Det kræver en hel
særlig partner, når man løber så meget som jeg. Heldigvis er mine
børn voksne nu, siger han og fortæller, at løbeverdenen har givet
ham meget mere end kilometer i benene:
"Efterhånden som jeg er blevet et kendt ansigt indenfor
løbeverdenen, har jeg fået en masse gode venner, som deler samme
interesse som mig. Vi er én stor familie, som nyder sammenværet
omkring løb, men som også ses privat og hygger os med god mad og
røverhistorier", siger han og griner.
Spiser ikke anderledes
Heller ikke Mogens kost er meget anderledes end andre normale
motionisters. Han lever af en almindelig, sund og varieret kost og
skal faktisk passe på, han ikke tager på:
"Det lyder nok en smule underligt for de fleste, men faktisk skal
jeg passe på min vægt. Det hænger måske sammen med, at jeg som barn
var svært overvægtig, og der er måske nogle fedtceller, der holder
ved", siger han og fortæller, selv ikke et maraton kræver den store
energimængde:
"Når jeg løber et maraton, løber jeg som regel med en enkelt
energidrik og eventuelt nogle salttabletter. Jeg har aldrig været
afhængig af energibarer eller gel'er. Måske løber jeg bare utrolig
meget "på literen", siger han og smiler.
