En af de første faktorer, der er værd at holde øje med, hvis du
skal ud og løbe, er vindstyrken. En uheldig kombination af
kuldegrader og kraftig blæst udsætter nemlig kroppen for betydelige
belastninger, både fysisk og mentalt. Især kraftig blæst kan gøre
løbeturen uberegnelig, fordi windchill-faktoren (kuldeindeks) kan
flerdoble kuldepåvirkningen. Som hovedregel anbefales der at blive
indendørs på løbebåndet, såfremt windchill-faktoren ligger på minus
15-20. Eksempelvis svarer en temperatur på minus 5 grader med vind
på 10 m/s til en windchill-faktor på minus 22. Tjek
windchill-faktoren
her.
Læs
også: Løb på den naturlige måde
Rent fysiologisk aktiverer den faldende kropstemperatur kroppens
forsvarsmekanismer. Kulderystelser skaber varme i musklerne,
blodkarrene i arme og ben trækker sig sammen for at sikre varmt
blod til hjertet og de indre organer, stofskiftet sættes i vejret
for at skabe forbrændingsvarme, mens hjertet pumper kraftigere for
at få mere varmt blod rundt i kroppen. Som løber indebærer det, at
du får kolde fødder og tæer, at hjertet arbejder hårdere ved en
given belastning, samt at energiforbruget stiger, så du tærer mere
på depoterne og sveder mere, end du umiddelbart forventer.
Forbrændingen kan stige op til 15 % ved vinterløb. Desuden kræver
det mere arbejde fra de supplerende muskelgrupper i mave, ryg og
skuldre at løbe på glatte veje og stier samt at arbejde mod
blæsten. Så det er vigtigt at sikre sig energi og væske nok for
ikke at dehydrere og gå sukkerkold.
Før du begiver dig udenfor
Klæd dig fornuftigt på efter 3-lags princippet. Inderst en
tætsiddende undertrøje af fugttransporterende materiale (aldrig
bomuld) for at fjerne sveden. Udenpå et mellemlag såsom en
langærmet funktionel trøje af passende tykkelse. Yderst en vindtæt
jakke, som du kan åbne efter behov, når du løber dig varm. Tights
til benene evt. med et par shorts yderst, hvis du fryser mere.
Kompressionsstrømpers generelle værdi kan vi diskutere i én
uendelighed, men de er i hvert fald gode til at holde underbenene
varme.
Lad være med at tage for meget tøj på. Gør du det, vil du
gennemsvede tøjet, hvorefter du begynder at fryse voldsomt. Ligesom
resten af året passer beklædningen som regel, hvis man fryser den
første kilometer eller to. Du taber relativt meget varme fra
hovedet. Vælg derfor en hue i tyndt funktionsmateriale. Kulden får
kroppen til at trække varmen væk fra hænderne, og kolde fingre kan
gøre rigtig ondt, også når de varmes op igen. Så løbehandsker er et
must. Men lad nu være med at tørre den løbende næse med handskerne,
som da bliver fugtige og fryser til is. Afhængigt af løbebehovet og
ambitionerne kan du anskaffe vinterløbesko eller trailsko med
indbygget Gore-Tex membran, eller du kan påsætte snekæder for at få
bedre fodfæste. Men holder man sig til større veje, er det sjældent
nødvendigt.
Når du så kommer ud, så start turen i roligt tempo for at varme
musklerne op samt få en god fornemmelse af underlagets
beskaffenhed. I blæst starter du mod vinden for at få medvind på
vej hjem. Ellers kan du blive meget kold, når du skal hjemad i
gennemsvedt løbetøj. På glat underlag er det løbeteknisk en fordel
at tage kortere skridt samt holde fødderne tættere på underlaget
for at sænke tyngdepunktet og mindske faldrisikoen.
Efter løbet
Kommer du ikke indenfor med det samme, så skift straks til tørt tøj
fra inderst til yderst. De allerførste minutter efter løbet kan du
uden problemer smide alt tøjet uden at fryse. Tag store tørre
vanter på, for især fingerspidserne fryser hurtigt efter afsluttet
løb.
Drik straks væske, genopret sukkerdepoter og få protein,
eksempelvis cacaomælk og banan, da du tærer ekstra på depoterne i
kulden.
Småtips til løb i kulde:
- Sæt ikke løbeuret direkte på huden, men udenpå mellemlaget
eller jakken.
- Bær refleksvest og evt. et sikkerhedslys på arme eller ben.
Biler og cyklister ser dig meget dårligere, end du ser dem.
- Læg på forhånd tørt skiftetøj parat, hvis du ikke kommer
indenfor lige efter løbet, fx ved konkurrence. Det er svært at rode
med, når fingrene er stivfrosne.
