Mænd vil ha' udfordringer, kvinder sundhed
Mænd vil ha' udfordringer, kvinder sundhed
Er du kvinde, og løber du? Så tilhører du sikkert dem, der mest
løber for at holde dig sund og rask, viser en ny undersøgelse fra
Idrættens Analyseinstitut.
I undersøgelsen fremgår det, at kvinders motivation for at løbe
oftest er for at forbedre deres sundhed (57 procent), hvorimod mænd
oftest løber for at udfordre sig selv og forbedre deres løbetider,
distancer med mere (57 procent).
Efter 8 år som løber, er det dog de færreste, der løber for
sundhedens skyld. Her viser det sig, at løberne finder glæde ved
løbet i sig selv, løber på grund af det sociale aspekt eller løber
for at udfordre sig selv. Og det gælder både mænd og kvinder.
Kilde: Idrættens Analyseinstitut
