FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvem står bag MotionDANMARK?
MotionDANMARK er etableret af Dansk Atletik Forbund, der er
hovedorganisation for ca. 240 atletik-, løbe- og motionsklubber
over hele landet. Man kan læse mere om Dansk Atletik Forbund
(DAF) på www.dansk-atletik.dk.
TryghedsGruppen er hovedsponsor for MotionDANMARK, og
Jyllands-Posten er mediepartner.
Hvilken type organisation er MotionDANMARK?
Juridisk er MotionDANMARK en del af Dansk Atletik Forbund, nemlig
som en afdeling i DAF. Organisatorisk og kommunikationsmæssigt er
MotionDANMARK omdrejningspunkt for motionsområdet i DAF.
MotionDANMARK er - ligesom DAF - upolitisk og non-profit.
MotionDANMARKs hjemmeside er et online fællesskab - også kaldet
social community - for motionister.
Kan man blive medlem af MotionDANMARK?
Nej, man kan ikke som enkeltperson blive medlem af MotionDANMARK
eller Dansk Atletik Forbund. Men man kan blive medlem af en klub
eller forening under Dansk Atletik Forbund og dermed er man også
medlem af en organisation, der repræsenterer MotionDANMARK.
Hvis du vil være medlem af en klub/forening, kan du søge efter en
klub i nærheden af, hvor du bor, her.
MotionDANMARK beskriver sig som et fællesskab for
motionister. Hvordan skal det forstås?
MotionDANMARK er til for mennesker, der dyrker motion
eller gerne vil i gang med at dyrke motion, uanset hvilke behov der
ligger bag ønsket om at være fysisk aktiv. Der er således tale om
et interessefællesskab - her kan mennesker med en fælles interesse
eller passion for motion få viden og inspiration, deltage i
debatter, finde træningspartnere og - via Facebook -
dele træningsresultater med andre i ens netværk. MotionDANMARK
er et såkaldt social community. Det sociale community
aktiveres gennem Facebook.
Koster det penge at bruge MotionDANMARK.dk?
Nej, det koster ikke noget at registrere sig som bruger.
Hvad opnår man ved at registrere sig som
bruger?
Man kan læse alle artikler uden at registrere sig. Men når man har
registreret sig som bruger får du bl.a. følgende muligheder:
- Du får træningsprogrammer, der passer til dit niveau
- Du kan følge udviklingen i din træning
- Du kan lave dine egne ruter og få inspiration fra andres
- Vi foreslår læsestof, der er relevant for dig
- Du kan kommentere på artikler og andet indhold
- Du kan deltage i konkurrencer
- Du kan finde en træningspartner
- Du kan stille spørgsmål til vores eksperter
- Du kan se ranglister over løbere i Danmark
- Du kan anmelde løb, du deltager i - og se, hvad andre
mener
- Du kan kommentere på artikler og deltage i debatter
Hvordan deler jeg mine træningsresultater med
andre?
Du kan nemt dele din træningsdagbog med andre, fx på Facebook. Du
skal vælge at have offentlig deling ved at sætte X i feltet
Offentlig deling under Min Træning. Hvis du herefter poster en URL,
der vedrører Min træning, på et site uden for log-in området på
www.motiondanmark.dk, vil en tredjepart ved at klikke på dette link
få adgang til træningsdagbogen. Det link, du deler, er et link
til hele træningsdagbogen - dvs. at man på den offentlige side til
enhver tid kan se de seneste og tidligere registreringer i
træningsdagbogen. Hvis man fjerner X'et i feltet Offentlig
deling, kan andre ikke længere få adgang til
træningsdagbogen.
Vi vil opfordre til dig at læse vores privatlivspolitik, inden du bruger
denne funktion.
Hvem kan foretage løbsanmeldelser?
Alle registrerede bruger kan anmelde et løb - men
selvfølgelig kun løb, som man selv har deltaget i. For at kunne
anmelde et løb skal man først vælge at placere løbet under
menupunktet Mine løb/marcher på Min side. Herefter kan man vælge
at tildele løbet 1-5 MotionDANMARK løbesko. 5 er
bedst. Anmeldelsen kan ske op til en måned efter
løbet. Først når mindst 3 brugere har anmeldt det samme
løb, vil det dukke op i menupunktet Løbsanmeldelser. Herefter
kan man så se, hvor mange der foretaget anmeldelser. Men man
kan først se det samlede resultat af alle anmeldelser, når der er
lukket for anmeldelser.
Hvornår skriver I om flere motionstyper end løb,
motionsgang og styrketræning?
Man kan allerede nu registrere otte forskellige typer
træning under Min træning (som man har adgang til som registreret
bruger). Det drejer sig om cykling, svømning, holdtræning,
boldspil og ketchersport. Vi forventer at begynde at skrive om
svømning i efteråret 2011. I foråret 2012 vil cykling komme
til.
Hvorfor har I ikke en app til
smartphones?
Inden vi udvikler en app, vil vi høre, hvad vores
brugere har af ønsker til apps til
smartphones. Vores hjemmeside gik i luften den 1. juni 2011 og
resten af 2011 vil vi høre vores brugere om deres behov og
ønsker. Da det er bekostligt at udvikle og vedligeholde apps,
skal vi være helt sikre på, at en MotionDANMARK app opfylder reelle
behov til et bredt udsnit af brugere, inden vi igangsætter et
udviklingsprojekt.
Hvilke regler for databehandling gælder på
MotionDANMARK.dk?
MotionDANMARK følger persondataloven og de deraf følgende regler
og anbefalinger. Læs om vores privatlivspolitik her. Bortset fra
kontaktoplysningerne er det helt frivilligt, hvilke oplysninger man
som bruger lagrer på www.motiondanmark.dk.