"Jeg glemmer aldrig første gang, en af mine venner hev mig ned
til en times crossfit i det lokale center. Det var forfærdeligt!
Jeg tror aldrig, jeg har prøvet noget så hårdt før, selvom jeg var
en erfaren sportsmand. Jeg havde ondt steder, hvor jeg end ikke
troede, jeg havde nogle muskler," fortæller Steffen om sit første
møde med crossfit.
Men et eller andet fangede ham ved sporten, som han nu har dyrket i
1½ år-og sågar har taget en instruktør uddannelse i.
"Heldigvis gav jeg crossfit en chance mere og blev ikke skræmt af
den første gang. "Crossfit blev ved med at være hårdt, men jeg blev
bedre og bedre til at håndtere følelsen af at være ude af min
comfort-zone"," siger han og fortæller, hvorfor crossfit er så
fedt:
Læs også:
Styrketræning hjælper ham til at holde vægten
"Det fede ved crossfit er, at det er hård styrketræning, men hvor
alle kan være med. Øvelserne varierer meget, hvilket er en
del af CF konceptet. Men inden for hver øvelse kan man skalere
enten op eller ned afhængigt af fysik og erfaring, så der er både
noget for begynderen og ham, der har trænet styrke i mange år,"
siger han.
Ikke kun for hårde fyre
Og så skulle man måske tro, at crossfit var en magnet for store,
pumpede fyre, men det er det langt fra, fortæller Steffen:
"Der er efterhånden mange piger, der har fundet ud af, at det ikke
giver store og ufeminine muskler at dyrke crossfit. Faktisk vil jeg
sige, at jeg er blevet mindre, men mere atletisk af at dyrke
crossfit. Der er nemlig også en stor grad af konditionstræning
indlagt i programmet, hvor vi blandt andet også løber indimellem
workouts", siger han og fortæller, hvorfor crossfit er god
træning:
"Det gode ved crossfit er, at det er funktionel træning, som du kan
bruge i hverdagen. Crossfit giver mig en følelse af overskud i
hverdagen. Jeg får meget mere energi, og føler mig sund, fordi jeg
gør noget godt for mig selv og min krop," siger han
afslutningsvis.
Hvorfor dyrke crossfit?
- Du får en god træning for hele kroppen-og bliver stærkere
- Alle kan være med-både begynderen og den erfarne
styrketræner
- I modsætning til styrketræning i maskiner kan du bruge
træningen til noget i din hverdag
- Det er sjov træning, hvor det gælder om at træne hårdt og ikke
om, hvordan du ser ud, når du gør det!
Steffens råd til dig, der gerne vil i gang
- Lad være at lade dig skræmme, hvis det er hårdt første
gang!
- Du behøver ikke tænke over, om du har det rigtige tøj-til
crossfit træning er almindelige sko og en t-shirt fint.
- Spring ud i det og nyd din krop bliver mere atletisk og
stærkere!
Registrer`dig gratis som bruger på MotionDANMARK og få
mulighed for at følge din egen træning og sundhed i din personlige
dagbog
