”Træningspausen var ved at tage modet fra mig”

En operation i foden betød, at Dorte Heilskov på 53 år måtte undvære sin træning i et år. En pause, der var lige ved at tage modet fra hende. Lige indtil hun fandt hjælp på internettet.

Af Patricia Wilson

Dorte Heilskov har næsten hele sit liv været aktiv, enten med cykling, aerobic og løb. Men da hun i 2007 blev opereret i fødderne og derfor måtte undvære sin træning i et helt år, var hun næsten ved at miste modet.

"Jeg har altid haft problemer med mine fødder. Først var det almindelige gener og ømhed, men senere fik jeg større problemer, som gjorde det rigtig svært at holde min træning. Derfor blev jeg skrevet op til en operation for at få det bedre, men i stedet for at få det bedre, blev resultatet, at jeg ikke kunne træne i næsten et helt år", siger Dorte på 53 år. At Dorte samtidig brugte en del tid på at finde og arrangere deltagelse i forskellige løb for sig selv og kollegaerne hos Nordea Ejendomme gjorde det ikke nemmere at acceptere, at hun pludselig ikke selv kunne være med.

Og det betød, at Dorte havde det rigtig svært, da hun skulle i gang med at træne igen. For tanken om at starte helt forfra, var næsten uudholdelig for en som hende, der før operationen løb 20-25 km. om ugen og nød det:

"Det var rigtig svært for mig at acceptere, at jeg ikke længere kunne løbe, som jeg plejede. Jeg prøvede nogle enkelte gange at løbe mig en tur, men det var som at starte helt forfra og bestemt ikke nogen fornøjelse", siger hun.

Derfor begyndte Dorte nu at søge lidt på nettet omkring løbetræning, og her faldt hun over 'DinForm.dk', der tilbød skræddersyede træningsprogrammer - også til begynderen, der skulle i gang med at træne.

"Det var som om et helt nyt univers åbnede for mig, da jeg stødte ind i DinForm.dk. Hurtigt fik jeg tilmeldt mig et træningsprogram til 5 km, og straks var jeg i gang", siger Dorte og fortæller, hvorfor det skræddersyede træningsprogram er så godt:

Træningsprogram tilpasset dig
"Det gode ved DinForm.dks træningsprogram er, at det er tilpasset dig. Ved tilmeldingen besvarer du en række spørgsmål om dig selv som: Din vægt, dit mål og hvor meget tid, du har til at træne om ugen, og så laver eksperterne på DinForm.dk et træningsprogram, der netop passer til dit niveau", siger Dorte, der igen har fået træningsglæden ind i hverdagen og nu løber 3-4 gange om ugen.

"Jeg har fået glæden ved at træne tilbage igen. Jeg følger ikke længere et træningsprogram, men har fået så mange værktøjer til min træning, at jeg nu løber flere gange om ugen og gerne en 7-8 km hver gang. For mig gælder det om at sætte træningen ind i kalenderen, så jeg ved, at tirsdag-torsdag og lørdag er faste træningsdage, hvor der ikke er nogen undskyldninger for ikke at komme ud", siger hun og fortæller, hvorfor hun løber:

"Jeg får en masse energi af at løbe, og så får jeg koblet af fra tankemylderet, når jeg løber ude i Dyrehaven (Nord for København, red). Og så synes jeg, det er vigtigt at tænke på sin sundhed-også fordi jeg jo ikke er nogen purung pige mere, siger Dorte og smiler".

Dortes råd til dig, der vil i gang:
* Få dig et løbeprogram, der er tilpasset dig. Det motiverer og holder dig til ilden!
* Sæt din træning i et skema
* Hold fast i din træning - også selvom det er benhårdt i starten! Snart vil du opleve glæden ved at træne.

Registrer`dig gratis som bruger på MotionDANMARK og få mulighed for at følge din egen træning og sundhed i din personlige dagbog

Tryghedsgruppen

Patricia Wilson

Patricia Wilson er redaktør på MotionDANMARK og uddannet cand. comm. i journalistik fra Roskilde Universitet.